Q&A

Her på siden kan du finde svar på nogle af de hyppigste spørgsmål om Den store klimadatabase version 1, som supplerer baggrundsrapporten og metoderapporten, der begge findes på siden med baggrundsinformation. 

1. Hvorfor er der forskel på klimaaftrykket fra de forskellige udskæringer af kød?

Resultatet for de forskellige udskæringer er baseret på klimaaftrykket per krone oksekød, gris eller kylling fra slagteriet, og så omregnet til klimaaftryk per kg af de forskellige udskæringer baseret på den relative prisforskel og mængde fra slagteriet.

Dette opgøres per krone og ikke per kg fordi alle udskæringer fra et slagteri er med til at bestemme, hvor meget kød slagteriet producerer. Det betyder, at slagteriet vil kvittere med øget produktion både når der efterspørges mere hakkekød og mørbrad.

Når det skal bestemmes, hvor meget et slagteri øger produktionen, når efterspørgslen på en given udskæring ændres, så kan det identificeres ved hjælp af  prisen på det produkt, som afsættes. Slagterierne fastsætter prisen på forskellige udskæringer så de dels sikrer at få så meget indtjening som muligt, og dels sikrer at få afsat alt sit kød. Derfor er det prisen på det afsatte kød, og ikke mængden i kilo, som afgør, hvor meget ekstra produktion fra slagteriet man inducerer gennem en ændring i efterspørgslen på en given udskæring.

Det gennemsnitlige klimaaftryk fra oksekød fra slagteriet er 50,2 kg CO2e per kg, mens det gennemsnitlige klimaaftryk fra grisekød fra slagteriet er 4,3 kg CO2e per kg.

Fordelingen af klimaaftrykket på de forskellige udskæringer ligger for oksekød mellem 31 kg CO2e per kg hakket oksekød og 152 kg CO2e per kg oksemørbrad. For grisekød ligger den mellem 3 kg CO2e per kg hakket grisekød og 5,5 kg CO2e per kg grisemørbrad.

Hvis valget står mellem eksempelvis 1 kg hakket oksekød og 1 kg oksemørbrad, vil det bedste klimavalg være 1 kg hakket oksekød. Hvis valget står mellem for 100 kr. hakket oksekød og for 100 kr. oksemørbrad, vil der ikke være forskel på klimaaftrykket.

Læs mere

Allokeringen af klimaaftrykket på udskæringer er beskrevet i metoderapportens kapitel 8.1.

LCA teori vedr. bestemmende og afhængige produkter

LCA teori vedr. flere bestemmende produkter

2. Hvorfor angives klimaaftrykket per kg fødevare og ikke i forhold til indholdet af næringsstoffer?

Den store klimadatabase angiver klimaaftrykket per kg fødevare, da det er den mest relevante og praktiske målestok for fødevarers klimaaftryk. Fødevarernes næringsindhold er dog vist i beskrivelsen af hver enkelt vare.

Udover smag og nydelse, spiser vi for at blive mætte og få de nødvendige næringsstoffer – ikke for at få flest mulige kalorier, proteiner osv. Når vi skal optimere kosten i forhold til klima og sundhed, er næringsindholdet ikke den relevante målestok. Der er eksempelvis ingen, der køber ind efter kalorier eller proteiner, og de fleste danskere indtager i dag for mange næringsstoffer.

Derudover bliver opskrifter og indkøb normalt beskrevet og registreret i vægten af de forskellige ingredienser og varer - ikke i mængden af kalorier, protein mv. Man køber eksempelvis 1 kg kartofler - ikke 20 gram kartoffelprotein.

Den store klimadatabase har alene til formål at belyse klimaaftrykket på det du har i indkøbskurven eller i dit måltid, ikke til at sammensætte indkøbet eller måltidet ernæringsmæssigt optimalt. Her kan man med fordel orientere sig i de officielle kostråd.

Læs mere

Formålet og anvendelsesmulighederne med klimadatabasen er beskrevet i baggrundsrapportens kapitel 5.

Weidema B P, Stylianou K S (2020). Nutrition in the life cycle assessment of foods – function or impact? The International Journal of Life Cycle Assessment 25:1210‑1216

3. Hvorfor er resultaterne for fisk baseret på klimaaftrykket fra dambrugsfisk?

Formålet med Den store klimadatabase er at oplyse om klimakonsekvenserne af vores fødevareforbrug, og der vil en ændring i efterspørgslen på fisk i sidste ende påvirke opdræt af fisk – ligegyldigt om fisken er fanget i havet eller kommer fra dam- eller havbrug.

Resultaterne for fisk er baseret på internationalt anerkendte studier, som viser, at mængden af vildtfangede fisk ikke ændrer sig. Der er masser af fisk i havene – vi kan bare ikke fange flere.

Vildt fangede fisk og skaldyr er generelt en globalt begrænset ressource, som ikke kan øges, da økosystemernes bæreevne er fuldt udnyttede i så godt som alle dele af verden. Dette gælder dog ikke marine bløddyr såsom muslinger, østers og blæksprutter, der findes i rigelige mængder.

Statistik fra FAO viser, at mængden af vildtfangede fisk stort set ikke har ændret sig siden midten af 1990’erne, mens akvakultur er stærkt stigende og har stået for imødekommelse af stort set hele den stigende efterspørgsel på fisk.

God fiskeforvaItning kan være medvirkende til at øge bestandene af fisk, men i betragtning af at akvakultur i dag næsten udgør halvdelen af verdens fiskeproduktion, er det svært at se, hvordan ændringer i forvaltningen lokalt i EU kan ændre afgørende på det globale fiskemarked.

Læs mere

Antagelserne for beregningen af klimaaftrykkket for fisk er beskrevet i metoderapportens kapitel 7.

4. Tages der højde for den store variation der kan være i klimaaftrykket indenfor hver fødevaretype?

I denne første version af Den store klimadatabase har vi udelukkende beregnet det gennemsnitlige klimaaftryk fra 500 forskellige fødevarer og drikkevarer. Der kan dog være ganske store forskelle på klimaaftrykket indenfor hver fødevaretype afhængigt af produktionssted, produktionsmetoder, sorter mv. Det kan fx være:

• Drivhusgrøntsager versus frilandsgrøntsager
• Meget ekstensive produktioner versus meget intensive produktioner
• Produktioner med en meget effektiv udnyttelse af næringsstoffer versus produktioner med store tab af næringsstoffer
• Varer med korte transportafstande versus varer med meget lange transportafstande.

Klimapåvirkningen fra de forskellige produktionsmetoder for fødevarerne og drikkevarerne på det danske marked indgår i gennemsnittet. Men hvis der skal skelnes mellem fx dansk produceret vs udenlandsk produceret, frilandsproduktion vs drivhusproduktion eller ekstensiv produktion vs intensiv produktion vil det kræve særskilte beregninger for hver enkelt land, produktionsmetode, produktionssystem osv.

Resultaterne i Den store klimadatabase viser således ikke klimaaftrykket fra en specifik tomat eller en specifik kotelet i butikken, men det gennemsnitlige klimaaftryk for tomater og koteletter på det danske marked.

Dette gør klimadatabasen til et relevant redskab for professionelle fødevareaktører og særligt interesserede forbrugere i forhold til at se og beregne klimaaftryk fra måltider og indkøb. Derudover kan det være et relevant pejlemærke for fødevareproducenter, som ønsker at undersøge eller dokumentere, hvorvidt deres egen produktion er mere eller mindre klimavenlig end markedsnormen.

5. Er lagring af kulstof i jorden medregnet i klimadatabasens resultater?

Nej. Lagring og nedbrydning af kulstof i jorden er ikke medtaget, men der arbejdes på en model til formålet, som eventuelt vil gøre det muligt at medregne i kommende versioner af klimadatabasen. Dog er udledninger fra dræning og dyrkning af organiske jorder medtaget.

6. Tager klimadatabasen højde for andre bæredygtighedsfaktorer end klimaet?

Nej. Der er ikke taget højde for andre bæredygtighedsfaktorer som biodiversitet, vandmiljø, dyrevelfærd, sundhed, sociale forhold osv., og disse faktorer bør naturligvis også indgå i vurderingen af et bæredygtigt fødevareforbrug.

Til gengæld giver klimadatabasen ny og mere præcis viden om klimaaftrykket fra de forskellige varetyper, og den er dermed et meget vigtigt supplement til eksempelvis Ø-mærket, dyrevelfærdsmærker, fairtrademærker mv.

7. Hvorfor står der, at I ikke påtager jer ansvar for de præsenterede data og anvendelsen heraf?

CONCITO og 2.-0 LCA consultants står inde for resultaterne, men udelukker ikke, at der kan være fejl i så stort et datamateriale baseret på mange millioner datapunkter. Eventuelle fejl fundet i klimadatabasen søges rettet.

Derudover har vi ikke har kontrol med, hvad datamaterialet bruges til, når det ligger til fri afbenyttelse, og kan derfor ikke tage ansvar herfor. Ansvarsfraskrivelser som denne er standard i mange ”open source”-databaser, og bruges eksempelvis også af DTU Fødevareinstituttet i forhold til deres frida.fooddata.dk.

8. Er to decimaler på resultaterne udtryk for høj præcision, og er 0,00 lig med nul klimaaftryk?

Alle livscyklusanalyser er forbundet med en vis usikkerhed, og det gælder naturligvis også resultaterne i Den store klimadatabase. De to decimaler i resultaterne skal derfor ikke tolkes som et udtryk for høj præcision i beregningerne af fødevarernes klimaaftryk. Når vi bruger to decimaler i den store tabel på hjemmesiden er det for at kunne vise det samlede klimaaftryk for alle varer i spændet fra 0,22 kg CO2e per kg i den lave ende (muslinger) til 151,95 kg CO2e per kg i den høje ende (oksemørbrad).

Klimaaftrykket fra postevand er angivet som 0,00 i den store tabel på hjemmesiden, men er faktisk beregnet til et klimaaftryk på rundt regnet 0,001 kg CO2e per kg. Dette er afspejlet i regnearket til download, hvor der er endnu flere decimaler på resultaterne.

Læs mere

Usikkerheden i beregningerne er beskrevet i metoderapportens kapitel 2.11.

9. Hvorfor er klimaaftrykket fra forarbejdning af visse fødevarer angivet som negativ?

Den negative udledning fra forarbejdningen af især kød og mejerivarer samt nogle få vegetabilske produkter skyldes en fortrængt klimapåvirkning fordi bi-produkter substituterer anden produktion. Det kan fx være som udnyttelse af slagteri-biprodukter til kød- og benmel samt fedt, som fortrænger anden produktion af dyrefoder, brændsler, gødning og biodiesel.

Læs mere

LCA teori vedr. bestemmende og afhængige produkter 

LCA teori vedr. biprodukter og affald

10. Er klimadatabasen baseret på forskning og lever den op til videnskabelige standarder?

Udgivelsen og den generelle formidling om Den store klimadatabase er CONCITOs ansvar.

Beregningerne af klimadatabasens resultater er baseret på anerkendte videnskabelige metoder og udført af erfarne eksperter på området. De hovedansvarlige eksperter er Jannick Schmidt, Stefano Merciai, Ivan Muñoz, Michele De Rosa og Miguel F Astudillo, som alle har bidraget til flere videnskabelige og fagfællebedømte udgivelser om livscyklusvurderinger samt store EU-projekter på området.

Læs mere

Se et udvalg af udgivelser fra eksperterne på 2.-0 LCA consultants hjemmeside.